Jeg er uddannet og certificeret Psykoterapeut, Relationscoach og Mentor fra ID Academy v/Ole Vadum Dahl.

Jeg har privat praksis på min hjemadresse, som er Trekronervej 40, 9620 Aalestrup – 25 km nord for Viborg. 

ANGST DEPRESSION SELVVÆRD RELATIONSPROBLEMER IDENTITET SELVOMSORG BEVIDSTHED 

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening (MPF).

I Danmark er titlen psykoterapeut  ubeskyttet, derfor er titlen psykoterapeut MPF et kvalitetsstempel, da den stiller en række krav til terapeutens uddannelsesbaggrund og erfaring, faglighed, supervision og etik.

Medlemmer af Dansk Psykoterapeut Forening har en fireårig psykoterapeutisk uddannelse sammen med en forudgående uddannelse. Det betyder, at en psykoterapeut MPF er to-faglig.

Jeg har næsten 20 års erfaring i det offentlige sundhedsvæsen. Ved siden af min praksis, har jeg arbejdet hos Tuba, Julemærkehjemmet, for Viborg Kommune som mentor og støtteperson, og nu arbejder jeg for CATRI med familier og unge mennesker, som terapeutisk og pædagogisk støtte og familiebehandling og kommer i private hjem. 

Jeg tilbyder nærværende samtaler til dig, der gerne vil arbejde på at få et mere frit og selvkærligt liv uden negative dømmende tanker, tankemylder og hæmmende overbevisninger om dig selv.

Min overbevisning er, at for at leve mere helhjertet og livgivende, et liv med overskud til os selv og vores kære, er det vigtigt at vi får skabt et liv, hvor der er mere balance imellem gøren og væren.

Vi lever i dag i et samfund, hvor alt er muligt. Der er så mange muligheder 24;7 og krav til os, så vi har brug for at kunne skelne imellem hvad der giver os værdi og overskud, og hvad der dræner os.

Vi har brug for at kunne stå stærkt i os selv, kende os selv godt, så vi kan sige til og fra i vores valg i dagligdagen. 

Vi har brug for ikke hele tiden at være på (ydrestyret), men også at kunne vende blikket indad i os selv og her finde roen (indrestyret). 

Min egen erfaring er, at der bare ikke altid er ro, når vi vender blikket indad, tværtimod larmer tankerne endnu mere, når vi tillader os lidt ro. Så det er ikke helt så ligetil.

Men det er i disse, oftest negative og dømmende tanker og følelser, som ikke har sandhed i virkeligheden, at vi kan finde så meget guld til at leve et lettere og mere glædesfyldt liv.

Vi har brug for en bevidsthed omkring, hvad vi egentlig fylder os selv med af tanker, følelser og handlinger. Husk på at af alt det vi går rundt og gør i løbet af en dag, er der kun 5% der er bevist for os, resten 95%, er ubevidst. 95%!!

Vi har brug for at være nysgerrige og få mere opmærksomhed og bevidsthed på vores indre liv, for at få mere flow og lethed ind i vores liv. Så vi hverken arbejder os til en stress eller depression, eller holder os for meget tilbage og ikke får indfriet vores drømme. 

Den bevidsthed og balance vil jeg gerne hjælpe dig med, så DU kan få et mere selvkærligt og frit liv med overskud, og opnå de ønsker og drømme du har for dit liv – om det så er små eller store drømme.

Du har så meget fortjent det.

Du kan læse om min terapeutiske tilgang under fanen “Hvad er ID-psykoterapi”. For yderligere oplysninger er du hjertens velkommen til at kontakte mig.

Velkommen til min side!

Når vi rammes af angst.

Angst er følelser, der har taget styringen i vores liv.

Rigtig mange mennesker lider af angst i det moderne samfund og angst kommer ofte sammen med stress.

Hvorfor?

Fordi når vi ikke tør mærke det, der reelt er i os. Når vi ikke tør stå ved os selv fuldt ud, så bliver sindet nødt til at skabe et mellemrum. Et mellemrum, der kan give plads til os selv og i det mellemrum får angsten lov til at vokse.

Men det svære er, at det vi ikke tør mærke, det vi ikke tør være ved eller sige fra overfor, ofte er gamle mønstre, vi har tillært os igennem et langt liv.

Ofte ubevidste mønstre, vi har lært igennem vores opvækst.

Mange af os har lært, at der er følelser, der ikke er ok. At der er følelser, vi er nødt til at gemme væk. Følelser, der ikke er gode at vise frem.

Og når vi bliver stresset eller presset ud på kanten af, hvad vi kan klare, så bryder det pludseligt igennem, for så kan vi ikke længere opretholde vores normale facade. Så har vi simpelthed ikke kræfterne mere.

Og her får angsten et frit spil. For her bliver mellemrummet mellem hvem vi er inderst inde og den rolle vi spiller i den ydre verden alt for stor.

Kunsten er at turde være med alle vores følelser.

At turde møde hver en følelse i os, præcis som den er, uden at skulle dømme den og have den til at gå væk.

Betragt dine følelser, som repræsenterede de dit indre barn. Hvordan ville du møde et barn, der var bange?

Mød dig selv med samme overbærenhed, med samme mildhed og blødhed.

Mød alt i dig med kærlighed/venlighed.

Du må godt føle angst. Angsten må godt være der, den prøver at passe på dig, men lad den ikke eje dig. Den er blot budbringer fra noget dybere i dig.

Og først når du kan begynde at acceptere det, kan du begynde at acceptere hele dig.

Trække vejret dybt med det. Møde det nænsomt og omfavne det sted i kroppen angsten bor. Igen og igen indtil roen igen får plads.

Husk du HAR en krop, du HAR tanker og du HAR følelser.

Du ER ikke din krop. Du ER ikke dine tanker, du ER ikke dine følelser.

Du er bevidstheden bag det hele, du kan observere det hele – din krop, dine tanker og dine følelser.

Du kan trække vejret med dem og iagttage dem uden dom.

Du er helt OK, præcis som du ER.

Med det hele.

Mød alt med kærlig/venlighed, uden at dømme, uden at vurdere.

Du er god nok som hele DIG.

Skyggearbejde er et vigtigt arbejde i psykoterapien, for det er i dette arbejde vi finder vores gemte guld – det er her vi finder vores begrænsninger, alt det vi ikke må være. Det vi har lært igennem vores opvækst at gemme væk, især i vores barndom, af vores omsorgsgivere – måske ikke altid sagt højt, men den der fornemmelse af, hvordan man skal “være” for at passe ind – i familien, mellem sine søskende.

Skygger er sider af dig – sider af din personlighed, som du ikke vil være med, det vil sige alt det grimme, det ubehagelige, det du har hørt, der ikke klæder dig. Disse egenskaber/kvaliteter bliver så en skygge – en skygge ligger omme bag dig, noget du ikke vil vise til verden.

Skygger kan være både lyse og mørke. Det kan være det er al vores lys vi har gemt i skyggen. Alt det vi ikke tror vi er, og det kan f.eks. være den mest intelligente side af dig, den rige side af dig, den smukke side af dig, den sociale side af dig, den autentiske side af dig – lyse skygger – sider af dig selv, som du ikke tror du har. Du har dem, men de er pakket væk – de er godt og grundigt gemt i dit ubevidste. Nogen gange er det faktisk også bevidst at vi gemmer dem væk – vi gemmer de sider af os selv, hvis vi har lært at vi ikke får applaus eller anerkendelse for at vise de sider af os selv.

Skygger er sider af din personlighed som du ikke vil være med, og det er jo ikke noget du har besluttet dig for – jeg har ikke lyst til at være sådan her, – nej, det er noget der er opstået i relationer, noget du har lært igennem din opvækst. Mange af vores skygger er opstået da vi var børn, de opstod via samspillet med dine søskende og især via samspillet med din mor og far, fordi de var dine primære omsorgsgivere, dem der er tæt på, de får ret stor indflydelse på os. Så hvis du har lært, at der er sider af dig selv du skal gemme væk, ved at blive skældt ud eller skamme dig ud evt. via stilhed for ting du har gjort eller ikke har gjort, så lærer vi ret hurtigt, at der er sider af mig som ikke sømmer sig, dvs. det ikke passer sig til, så det skal jeg lade være med, så der lærer vi via interaktionen med vores forældre. Vi lærer også via interaktionen med vores søskende, vi kan både lære af hvad de får anerkendelse og ros for, når man er sådan en der er sød og arbejdsom, så får man megen ros og anerkendelse, men hvis man gør sådan der, så får man ikke anerkendelsen, så måske skal jeg gemme den side af mig selv væk.

Her er det bare vigtigt at forstå, at hvis man mærker en længsel efter noget andet eller mere end det man allerede er, så er der hjælp at hente ved at lave skyggearbejde – at få hjælp af en psykoterapeut til at få kigget på det/den du ikke må være. Vi må huske at de fleste forældre har gjort det bedste de har kunnet og arbejdet videre herfra er din opgave. Det er aldrig for sent, men det kræver mod, fordybelse, nænsomhed og en god terapeut til at gå vejen sammen med dig.

Skyggerne opstår især i barndommen og i ungdommen, men vi laver skygger hele livet – vi laver skygger i grupper, det hedder kollektive skygger, fordi forestil dig i din familie, det er en lille gruppe, der er der noget I gør i den her familie og så er der noget I ikke gør. Det I ikke gør, dem I ikke er, “vi er ikke sådan nogen der..”, det er sider af Jeres personlighed som I gemmer væk. På arbejdspladsen, hvor man også er en del af en gruppe, der er der også skygger, hvor man ligesom kan sige “vi er sådan nogen der gør sådan her, og vi er i hvert fald ikke sådan nogen der gør sådan der, og vi kunne i hvert fald aldrig finde på at gøre sådan der..” dvs. heri ligger der også skygger.

Så skygger er sider af dig selv du ikke kan være med, sider af din personlighed du har gemt væk, sider du ikke tror på at du har lov at vise eller sider du har tænkt “det her giver ikke mening, for hvis jeg viser dem til verden, så bliver jeg ikke så fantastisk i andres øjne som jeg kunne være” eller hvis jeg viser det her til verden, hvis det f.eks er en lys skygge, så er der stor risiko for at jeg fejler, og jeg skal ikke fejle, så jeg spiller det sikkert, så jeg dæmper mit lys og laver lyse skygger, så der er sider af min lyse personlighed som jeg ikke træder ud i fordi jeg ikke tror på at de findes.
Så skyggen er et af de allervigtigste værktøjer at arbejde med når vi taler selvkærlighed, fordi skyggen er jo dig, altså det du gemmer væk er jo også dig, og når du tør tage dine skygger frem og du tør begynder at blive det du egentlig er, så er det jo lig med at du har givet dig selv tilladelse, at du har givet dig selv lov, og for at du kan give dig selv lov, så skal der ligesom være en tyngde og dybde i dig til dig dvs. der skal være en kærlighed til den du ér, dvs. skyggearbejde er et af de mest koncentrerede værktøjer til at arbejde med din selvkærlighed.
Når det er sagt, så er det også et af de mest koncentrerede værktøjet til at arbejde med din selvkærlighed, fordi vi går direkte ind i kernen af, hvad det er der er svært for dig. Vi går direkte ind i hvad der gør ondt og hvad du ikke kan lide og dvs. at det kræver rigtig megen mod at arbejde med dine skygger.

Nu har jeg talt rigtig meget om hvad skygger er, og du sidder måske og tænker, “hvordan finder jeg dem så?”.
En skygge er blot en projektion – det jeg ikke kan være med, det jeg ikke kan rumme inden i mig, det projicerer jeg over på andre, så når du reagerer på når andre gør noget, hvis der er nogen der er dumme, nogen der er tykke, kloge, rige, dovne, manipulerende, grådige, uintelligente, når du har en følelsesmæssig reaktion på det og du tænker “det må man ikke”, eller “det kan de ikke tillade sig” eller “sådan noget gør man ikke”, så er der en skygge på spil. Så en skygge er en projektion og projektioner finder du i relationer ved at mærke på dig selv, hvornår du reagerer på andre. Du kan reagere i en afstandtagen, hvor du siger til dig selv, eller tænker eller mærker, “ej det synes jeg er for dårligt”, eller “det gør man ikke” og “det må man ikke” eller du kan reagere i en fascination, hvor du tænker “wauu” eller “hold da op” eller “bare det var mig”. Begge sider er projektioner, begge sider er skygger, det er Jung der har talt om skyggen, han siger “skyggen, det er dit guld”. Han siger “alt guldet ligger i mørket”, og når du går ind i det her mørke, i den ene side, “det her må jeg ikke være”, så henter du dybde i din personlighed, og når du går ind i lyset af alt det du tænker, at det kan jeg ikke være, det tør jeg ikke være af frygt for at falde igennem, så henter du guld i din personlighed fordi du henter mere lys, du henter mere dybde.
En projektion er en lille smule mere kompliceret fordi det handler om hvad du sender ud fra dig, du kan jo kun reagere på andre, fordi du reagerer på det du har inde i dig, så når du reagerer på noget, så er det noget du sender ud inde fra dig, altså en oplevelse af at det må man ikke eller en oplevelse af at det må man gerne, eller det der er ikke mig muligt. Det eneste sted hvor der ikke er en projektion på spil, det er når du er helt neutral, og så kan du prøve at tænke over, hvor sjælden det reelt set er – at vi er helt neutrale i relationer – det er meget meget sjældent, at vi ikke lige laver den der “hvorfor ser hun sådan ud” eller “hvorfor gjorde hun det” eller “er hun ikke også lidt doven” eller “kommer hun ikke også tit for sent” eller hvad det nu er, og det karaktertræk du reagerer på, den egenskab du reagerer på, det er din egen skygge! Skyggen er sider af dig selv du ikke vil være med, skyggen er sider af dig, altså karaktertræk eller egenskaber, som du ikke kan se dig selv være i. Så simpelt og dog så kompliceret.

Den vigtigste relation, du nogensinde kommer til at få, er relationen til dig selv ♥

At den relation er god og nærværende, er forudsætningen for enhver anden relation, uanset om den handler om din mand/kvinde, dine børn, dine venner, din karriere, ja sågar dit materielle liv. Alt, hvad der er en del af dit liv, præges af kvaliteten af din egen relation til dig selv. Jo mere nærværende, du kan blive med dig selv, dine følelser, din krop og sanser, jo mere til stede i dit liv vil du være, og desto mere livskvalitet vil du opleve.

Desværre ved vi som regel ikke engang, at vi det meste af tiden i varierende grader er fraværende i vores eget liv. Vi oplever det, som om tiden, dagene, ugerne og årene bare flyver afsted. Hele tiden er der en gnavende fornemmelse af ikke at have tid nok. Vi skriger alle på mere tid, men i virkeligheden er det ikke mere tid, vi har brug for. Det, vi har brug for, er at opøve evnen til at være mere nærværende i den tid, vi har ♥

Men nærværets kunst er en evne, de fleste af os har mistet i en eller anden grad i takt med, at vi er blevet voksne. Vi oplever oftest kun at være fuldt nærværende, når vi forelsker os, føder børn, elsker, eller hvis vi har en sport, en hobby eller et arbejde, der kan fremme nærværet. Derfor har vi en fornemmelse af, at vores liv er et tog, vi halser håbløst bagefter og aldrig rigtig når at sætte os op i. Men der er faktisk en måde, vi kan træde ind i vores liv på: sætte os op i toget og nyde udsigten. Og det er at udvikle vores evne til nærvær.

Nærvær er, når vi har kontakt til det dybeste og sandeste i os, til vores kilde af tilfredshed og lykke. Men ofte kræver det et stykke indre arbejde at få skabt den nødvendige kontakt. Det er et omfattende, men spændende og ufatteligt udbytterigt arbejde at finde hjem og få en nærværende kontakt med sig selv på et dybere plan. Nærvær er kodeordet i den proces ♥

Al personlig udvikling – alle vores bestræbelser på at skabe et mere tilfredsstillende liv – handler om at blive mere nærværende i nuet. Det er kun i nærværet med os selv og den personlighed, vi har udviklet, at vi kan udforske vores indre landskab og blive bevidst om, hvordan vi er skruet sammen, og i den proces forvandle den del af vores livs bagage, der hæmmer os og hindrer os i at være nærværende i vores liv.

Håber at du med ovennævnte skriv er inspireret til at tage ud på din indre rejse, at jeg har givet dig inspiration til at udforske dit indre landskab, så du kan få en fornemmelse af det sted i dig selv, hvor du bare er…….. dig selv i den dybeste forstand, og det vil sige nærværende – uanset omgivelsernes reaktioner, krav og påvirkning. Det er, hvad vi alle ultimativt længes efter. Men nærvær er ikke bare noget, man kan opnå ved at beslutte sig til at være nærværende. Det er noget, man kan udvikle først og fremmest ved at blive bevidst om, hvad nærvær er og lære at genkende, hvad der fremmer det. Hvis man vil arbejde seriøst med sig selv, indebærer det ofte en proces, hvor man træner sindet gennem en meditativ praksis samtidig med, at man arbejder terapeutisk med de følelsesmæssige temaer, der dukker op, når man udvider bevidstheden og giver dem plads ♥

fyllgraf♥

Hvorfor er det så svært at være sig selv i en verden, der er styret af ydre værdier. I en verden hvor der er så meget vi hver især skal leve op til. I en verden der er så poleret, overfladisk, rammesat og hvor alting skal gå så stærkt, så man ikke kan nå at mærke sig selv og sine børn i hverdagen – lytte og være tilstede. I en verden hvor al kommunikation foregår over skærmen, hvor vi bilder os selv ind, at vi er set og elsket, når vi får likes på facebook eller Instagram.

Forleden havde jeg fødselsdag og fik næsten 200 fødselsdagshilsner på facebook, jeg blev glad – rigtig glad – tænk at jeg kender så mange mennesker fra nær og fjern, der vil sende mig en hilsen på min fødselsdag. Men det var alligevel en lidt hul fornemmelse jeg sad med efterfølgende. Jeg havde fået 200 hilsner!!! og 1 telefonopkald!!! (og her skal jeg lige sige, at jeg heller ikke selv er god til at ringe), men det er for at illustrere hvilken fattig tid, jeg synes, at vi lever i, rent mellemmenneskeligt. Tænk hvis vi havde haft overskuddet til at møde hinanden med alt det vi er, få en snak om livets hamsterhjul og begynde at dele med hinanden, hvordan vi rent faktisk går og har det. For vi er ikke alene om det her. Det er en syge der opstår i et samfund, der kun lever efter de ydre værdier. I et sådan samfund bliver befolkningen hovedmennesker på grund af pres, stress og travlhed. I hverdagen undertrykkes kroppens kalden, der er ingen overskud til at lytte indad til de indre værdier, som der findes svar på i hjertet og i kroppen med al dens visdom.

Mange af os mærker, at vi måske ikke har det helt godt. Livet flyver afsted med os. Det ene fødselsdagsbarn på facebook efter det andet “tillykke skat, er du allerede et år mere??, stop tiden, mor kan ikke følge med” – et råb om at vi savner at være mere tilstede med det vigtigste vi har.

Vi mærker måske en følelse af, at noget kalder på os indefra – en indre stemme, der har noget vigtigt at fortælle os. Vi føler frygt for at lytte til stemmen, hvad vil den mig? Men hvad er alternativet hvis vi ikke begynder at lytte, så er vores børn fløjet fra reden uden at vi nogensinde kom helt til stede sammen med dem. Vi sad hver især med vores ipads, der bag skærmen, og det eneste vi ventede på var efterårsferien, julen, vinterferien, påskeferien og sommerferien, hvor vi kunne ånde ud og måske nå at komme helt tilstede og mærke kroppen og vores kære, inden at hamsterhjulet omklamrede os og stjal vores nærvær igen.

Vi må stoppe op. Vi må lytte til den indre stemme. Du ved det godt, og nu er tiden kommet – det er tid til at lytte indad. Du må være modig, du må mærke det sårbare i dig for at nå ind til stemmen – nå ind til hvad den fortæller, at du dybest set har brug for – behov for – for at blive et helt og frit menneske, der kan leve i balance mellem indre og ydre værdier. Tro mig, du vil aldrig fortryde det nærvær du giver til dig selv og dine børn.

Ind i livet psykoterapi ♥

Selvværd og selvtillid er to begreber, der er i familie med hinanden og som dog betyder noget forskelligt.

SELVVÆRD
Selvværd er følelsen af at være ok som menneske, uanset hvad du kan eller ikke kan.

Når selvværdet er godt, har du følelsen af at være et menneske, der er værd at elske. Du hviler i dig selv og behøver ikke at jagte bekræftelse og anerkendelse udefra – du anerkender din egen værdi som menneske.

Jo større følelse af værdi, jo bedre selvstøtte har du og jo lettere og mere tilfredsstillende bliver dit liv.

Når selvværdet er lavt, kan det give alverdens symptomer – også symptomer, som vi ikke altid genkender som dårligt selvværd;

Symptomer på lavt selvværd;
# Usikkerhed
# Kritisk overfor sig selv og andre
# Stiller høje krav til sig selv
# Føler sig aldrig rigtig værdsat eller god nok
# Ensomhed
# Er styret af andres mening og anerkendelse
# Sammenligner sig med andre
# Perfektionisme
# Negativt livssyn – forventer dårlige resultater
# Pleaser adfærd
# Er mere optaget af hvad andre gør og mener end sit eget liv
# Taler grimt til sig selv
# Har svært ved at sige fra
# Relationsproblemer
# Dulmer smerten fra det lave selvværd med alle mulige former for afhængighed;
alkohol, tobak, sukker, overdreven træning, TV, sex, spiseforstyrrelser, arbejde, selvsabotage osv.

SELVTILLID
Selvtillid handler om at have tillid til sine egne evner.

Selvtillid udspringer af følelsen: Jeg kan, hvad jeg vil.

Ingen er født med at kunne alt muligt, men med god selvtillid har du troen på, at du kan tilegne dig den viden eller de færdigheder, der skal til, for at du kan gøre, hvad du vil og skabe de resultater, du længes efter.

Med god selvtillid tror du på dig selv og dine evner.

Symptomer på lav selvtillid;
# Tror ikke på egne evner
# Er bange for nye opgaver
# Dropper ud af skole/uddannelse/job
# Undgår sammenhænge, der kan afsløre manglende evner
# Præstationsangst
# Overspringshandlinger
# Svært ved at møde nye mennesker/dating
# Tør ikke tale i større grupper
# Afviser ofte andre
# Skammer sig over manglende færdigheder

FORSKELLEN;
Hvor selvværd handler om at føle dig værdsat og elsket som menneske, er selvtillid din opfattelse af om du er i stand til at lære og præstere hvad du end måtte sætte dig for.

Ofte kompenserer vi ubevidst for et lavt selvværd ved at blive rigtig dygtige til noget, dvs vi forsøger at indhente det lave selvværd med en høj selvtillid.

Den indbildte logik i denne trædemølle er, at hvis du er god til noget, så bliver du også værdifuld og får anerkendelse fra andre som det menneske, du er.

Men der er forskel på at være og at gøre.

I forhold til at få bedre selvværd er det derfor en meget tvivlsom spiral, hvor du nok bliver dygtigere og dygtigere, men du risikerer, at dit selvværd undergraves yderligere, fordi du ubevidst konkluderer, at du kun er god nok som menneske, hvis du præsterer godt hele tiden.

Det bliver virkelig et hårdt og slidsomt liv – og DU fortjener bedre.

ENTEN ELLER?
I den ideelle verden, har vi som mennesker både højt selvværd og god selvtillid.

Med den kombination får du succes på en let måde, fordi du er i balance med dig selv.

Du kan være som du nu engang er samtidig med, at du kan gøre og lære det, der giver dig mening og tilfredsstillelse.

Indilivet❤️

Barndommens naturlige sanselighed
– hvor har jeg meget at være taknemmelig for.

Jeg har fået det her liv – vidunderlige sanselige liv – jeg elsker at være i naturen, være lille i et stort univers, finde roen i mig – være tilstede i nu’et – se og mærke de skiftende årstider – farver, dufte, lyde, smage – lytte til mine tanker, mærke mine følelser – mærke min krop – bruge alle mine sanser.

I min barndom har jeg ligget under åben himmel, armene om min hund, kigget op på skyerne – ladet tankerne vandre, brugt fantasien, skabt og forestillet mig alverdens formationer af de dansende skyer.

Jeg har danset i regnvejr, mærket regnens dråbe på min kind, nydt duften af regnvådt græs, badet i det kolde vand, vandkamp i haven med mine søskende – leget i sneen, bygget snemænd og skabt sneengle med min krop i den første nyfaldne, glitrende sne.

Jeg har gået mine egne veje på jagt efter vilde bær, saftige æbler, søde blommer og syrlige kirsebær – brugt hvad jeg havde – min trøje, mine bukselommer, min hat – mon ikke nogen ville blive glade for at smage? Mit eventyr ud i naturen.

Jeg har hentet køerne i engen, sprunget over bækkene, plukket vilde blomster, duftende syrener – i alverdens farver, for af et kærligt hjerte at give dem videre til min mor.

Jeg har ligget oceaner af aftener sammen med min hund, foran køernes trug – i det bløde halm, lyttet til køernes lyde – gumlende løs på de friske duftende sukkerroer. Sikke en duft. Sikke en ro – dybt ind i mit lille barnehjerte.

Jeg har brugt masser af tid på mine kaniner – snakket med dem, fodret dem, givet dem græs og mælkebøtter – haft dem med ude i haven og flyttet dem fra græs til mere græs. Vi var ét, når vi var sammen der, glemte tid og sted – var bare lige dér – i nu’et.

Jeg har givet grisene mad, kværnet kornet, kørt læssevis af malet korn ind til dem, hørt deres iver efter at komme til truget først – for dernæst at falde til ro i det nystrøgne halm med de digende smågrise.

Jeg har nydt at se ænderne bade i min bror’s anlagte sø – se dem kravle i ly for regn i det hjemmebyggende pandepladehus, som så så hyggelig ud, at jeg fantaserede om at flytte med derind. Bare at sidde der på en træstub, se dem valse omkring og snakke med hinanden.

Jeg mindes de varme sommerdage, ture med min far på traktoren, arbejdet med at tage imod halmballer på toppen af et vognlæs – duften af sol, sommer og saftevand med varmen prikkende i ansigtet og støvet i næsen.

Jeg har mærket mine ru, bare hænder, når stenene skulle fjernes fra marken i efterårets blæst – mærket mine kolde tæer i gummistøvlerne – ønsket mig et andet sted hén, når ensilagens søde duft gav mig kvalme – men glæden kom og kvalmen glemt, når roen faldt over stalden, og jeg lå i halmen lyttende til køernes gumlelyde.

Jeg har madet de nyfødte kalve – mærket deres ru tunge, deres ryk med hovedet ned i spandens lune mælk, – set hvor energifyldte og kælne de blev, og mærket hvor glade vi med tiden blev for hinandens selskab.

– og ikke at forglemme de små killinger – legesyge, bekymringsløse og glade, set deres iver i legen med en garnnøgle, et halmstrå eller en papkasse – ja alt var bekymringsløst, tiden gik i stå og jeg var bare lige dér – i nu’et – lige dér.

Min taknemmelighed fylder, når jeg opdager hvilken rigdom jeg som barn var omgivet af, og at jeg som voksen har alle disse minder gemt i min krop, og at jeg nu finder ind til dem og lader dem fylde – igen.
Jeg fyldes med glæde og taknemmelighed, når jeg opdager, at mine sønner finder samme ro af at være i naturen og være sammen med dyrerne, som jeg har gjort ♥.
Barndommen er magisk ♥

Kroppen husker, hvad vi selv “måske” har glemt♥

1:2 åndedrættet

Nedenstående åndedrætsøvelse hjælper mod stress og giver ro og balance til krop og sind.
Du kan bruge øvelsen til at falde til ro, eller hvis du har smerter. Hvis du oplever angst kan den også være god at have i baghånden, hvis du er på kanten til et angstanfald, og derudover kan den også bruges, hvis du bare vil have mere ilt til hjernen, når du skal arbejde eller koncentrere dig.

* Træk vejret ind gennem næsen mens du tæller langsomt til 4, og pust så ud mens du tæller lige så langsomt til 8.
* Træk vejret sådan minimum et minut, gerne længere som fx. 10 minutter.
* Det vigtigste i denne øvelse er, at udåndingen er dobbelt så lang som indåndingen.
* Sørg for at trække vejret ned i maven, men lad det ikke være for anstrengt. Slap så meget af som muligt.
* Begynd evt. med at trække vejret ind på 4 og pust ud på 4 og øg så efterhånden til 4:8.
* Det er ikke ualmindeligt at blive en lille smule svimmel, når du går igang med øvelsen, men det går over. Hvis du får det dårligt, skal du selvfølgelig stoppe.

Øvelsen øger din heart rate variability – den lille forskel der er mellem dine hjerteslag, når du trækker vejret ind og når du puster ud. Der skal være forskel, og jo større forskel (indtil en vis grænse), jo bedre. En høj heart rate variability beskytter mod stress, angst, inflammation i kroppen og mod smerter.

Øvelsen påvirker dit nervesystem så du skifter fra sympatisk aktivitet (altså den aktivitet, der sættes igang af angst og stress og som sætter kamp-flugt-frys-mekanismen igang) til parasympatisk aktivitet (din hviletilstand, hvor du slapper af og føler dig forbundet med andre mennesker).

Øvelse:
Tænk på en eller to situationer, hvor du kan bruge 1:2 åndedrættet. Det kan fx. være (find selv på flere situationer i dit liv):
* Hvis du har hovedpine på vej
* Hvis du har angst i forbindelse med specifikke situationer
* Hvis du ikke kan sove om natten

I yogafilosofien taler man om, at åndedrætsøvelsen som ovenfor påvirker din prana (kan oversættes til livsenergi) på forskellige måder. I den traditionelle kinesiske lægekunst kaldes livsenergi for chi, og det er også denne energi, man arbejder med i bevægelser som tai chi og qi qong. Uanset om man synes tankegangen giver mening eller ej, så kan øvelsen under alle omstændigheder have en kraftig indvirkning på dit nervesystem og hjælpe dig med at finde mental ro.
Når du holder vejret kortvarigt, aktiverer det din vagusnerve. Vagusnerven er en vigtig nerve, der strækker sig fra hjernen og hele vejen ned gennem overkroppen og ud til alle vigtige organer. Den har kontakt med dit hjerte, dine lunger og din mave og er med til at regulere stort set alle funktioner i din krop. Den regulerer blandt andet dine følelser, dine muskler og din fordøjelse. Man ved, at en vagusnerve med god tonus eller spænding direkte afspejler et psykisk og fysisk god helbred og vagusnervens tilstand afspejler også din evne til at håndtere stress.

Det er svært at bruge åndedrætsøvelser, som denne, når du først rammes af stor fysisk uro, stærk smerte eller mentalt kaos, og derfor er det vigtigt at øve sig i dem, når man er relativt rolig.
Brug øvelsen så ofte du kan, og væn dig til altid at udføre åndedrætsøvelsen på et bestemt tidspunkt af dagen, som fx. inden du stiger ud af din bil, når du ankommer til dit arbejde. Læg mærke til, hvordan din evne til at trække vejret dybere bliver langt bedre over tid.

God fornøjelse ♥

Følelser spiller en central rolle i alle menneskers liv.
– men hvad er følelser og hvordan fungerer de egentligt?

1: Følelser er information –
Vi kan ikke tage gode, rationelle beslutninger uden at aflæse informationen, der er gemt i vores følelser.

2: Følelser har en tidsdimension –
Tyngden i en følelse kan ligge i både fortid, nutid og fremtid. Ligger tyngden i fortiden handler din følelsesmæssige reaktion om noget, der er sket tidligere i dit liv og som aktiveres af en oplevelse i nutiden. Ligger tyngden derimod i fremtiden, kan din følelsesmæssige reaktion springe ud af noget du bekymrer dig for eller er stresset over skal ske de kommende dage. Begge dele kan medføre en uhensigtsmæssig reaktion.
Ligger tyngden i nutiden stemmer din følelsesmæssige reaktion overens med den konkrete oplevelse.

3: Følelser er hukommelse –
Vores erfaringer er altid koblet sammen med vores følelser. Det betyder, at vi lagrer vores minder relateret til følelser.

4: Følelser smitter –
Følelser smitter i samme grad som influenza. De overføres ofte mellem kolleger, venner og familiemedlemmer.

5: Følelser er psykisk lim –
Følelser binder minder, tanker og kropslige reaktioner sammen.

6: Følelser er medfødte –
Vi er alle født med en række universelle grundfølelser og et ganske veludviklet sanseapparat, som vi orienterer os efter helt fra starten.

7: Følelser er knyttet til værdier, familie og kultur –
Værdier i familien, kulturen samt i vores tro og livssyn kan påvirke vores følelser.

8: Følelser har specifikke ansigtsudtryk og fysiologi –
Forskning har vist, at den måde hvorpå vi udtrykker og reagerer kropsligt på følelser er universel – det er ret fantastisk.

9: Følelser kan undertrykkes og optræde som en fobi –
Når vi oplever smerte, skuffelse, afvisning eller traumatiske oplevelser, kan følelser fortrænges som en del af en naturlig smertelindringsstrategi. Vi gør os selv immune. Vi mister kontakten til dem og evnen til at aflæse informationerne i dem. Men vi er desværre så også i fare for at miste den vitalitet og motivation, som er i vores følelser, og det kan føre til psykiske lidelser.

10: Følelser kan reguleres –
Er vi bevidste om vores følelser, kan de hjælpe os til at finjustere vores opførsel og reaktioner. Er vi i stand til at aflæse informationerne i vores egne og andres følelser, kan vi bedre navigere socialt og derigennem opnå en bedre livskvalitet.

fyllgraf♥

Tanken om at skulle sige højt til nogen, at man hører stemmer vil få de fleste til at sige: “ikke tale om, så tror de jeg er helt skør”. Hvis du giver dig selv lov til at lytte efter, vil du opleve at du i mange forskellige situationer har nogle sætninger eller tanker om dig selv, som bliver styrende for dit liv:
# jeg skal være sød og hjælpe alle
# jeg er sådan en, der hele tiden arbejder
# søde piger råber ikke højt
# de kan kun lide mig hvis jeg er dygtig og klarer mig godt
# “nu skal du ikke tro du skal komme for godt igang”
# en rigtig mand kan løse problemerne
# i virkeligheden kan jeg ingenting, men det har de andre bare ikke opdaget endnu
# hvis jeg åbner op for mine følelser, mister de respekten for mig

Du tror sikkert, at det er nogle tanker som stammer fra dig selv – og er den endegyldige sandhed om, hvordan du skal være/hvordan omverdenen ser dig. Men sådan er det faktisk ikke! Kun få af udsagnene er nogle som forældre kunne finde på at sige højt til deres børn, men du har sikkert aldrig været i tvivl om, hvilken adfærd der gav anerkendelse og hvilke der var mindre populær. Stille og roligt, uden du selv er klar over det, er dine forældres idealer for livet blevet indpodet i dig. Det kan også være at nogle af sætningerne på samme måde har belastet dine forældre, fordi de har fået dem med sig fra deres forældre. De nåede bare ikke at blive bevidste om det, før hele baduljen var givet videre til deres børn: dig og dine søskende.

Når mennesker bliver overbelastede, og reagerer med stress, angst eller depression, søger de ofte psykoterapihjælp. Noget af det første en psykoterapeut vil undersøge er netop: hvad gør, at mine klienter tror det er nødvendigt at blive ved med at presse sig selv ud over det rimelige? Hvad er det for nogle idéer de har om sig selv, og den måde deres nære relationer ser på dem. Hvad skal de præstere, for at høre til i flokken stadigvæk? Alt for ofte dukker sætninger som minder om de ovenstående frem.

Bare dét, at blive bevidst om hvor stemmen kommer fra, er det første skridt mod at udfordre den. Er det nødvendigt altid at gøre det, du bliver bedt om – eller skal du løse tingene for alle andre? Kan der være måder at gøre tingene på, som ikke kun dækker andres behov, men derimod tilgodeser det DU har brug for?

Hvad kan du gøre, hvis du bliver klar over, at du lader dig styre af nogle temaer, som ikke er dine egne?
1: bare det, at vide at de er der er første skridt, opdag når de dukker frem.
2: skriv ned, hver gang du oplever at du endnu engang handler mod din egen lyst og overbevisning.
3: hvad er det værste der vil ske, hvis andre opdager at du ikke altid gør det rigtige, ikke altid har det rigtige svar, eller også er sur/ked af det/træt engang imellem?
4: hvad er de vigtigste værdier for dig i dit arbejdsliv og privatliv? – hvordan vil du gerne være selv?

fyllgraf♥