Kender du til dine skygger?

Skyggearbejde er et vigtigt arbejde i psykoterapien, for det er i dette arbejde vi finder vores gemte guld – det er her vi finder vores begrænsninger, alt det vi ikke må være. Det vi har lært igennem vores opvækst at gemme væk, især i vores barndom, af vores omsorgsgivere – måske ikke altid sagt højt, men den der fornemmelse af, hvordan man skal “være” for at passe ind – i familien, mellem sine søskende.

Skygger er sider af dig – sider af din personlighed, som du ikke vil være med, det vil sige alt det grimme, det ubehagelige, det du har hørt, der ikke klæder dig. Disse egenskaber/kvaliteter bliver så en skygge – en skygge ligger omme bag dig, noget du ikke vil vise til verden.

Skygger kan være både lyse og mørke. Det kan være det er al vores lys vi har gemt i skyggen. Alt det vi ikke tror vi er, og det kan f.eks. være den mest intelligente side af dig, den rige side af dig, den smukke side af dig, den sociale side af dig, den autentiske side af dig – lyse skygger – sider af dig selv, som du ikke tror du har. Du har dem, men de er pakket væk – de er godt og grundigt gemt i dit ubevidste. Nogen gange er det faktisk også bevidst at vi gemmer dem væk – vi gemmer de sider af os selv, hvis vi har lært at vi ikke får applaus eller anerkendelse for at vise de sider af os selv.

Skygger er sider af din personlighed som du ikke vil være med, og det er jo ikke noget du har besluttet dig for – jeg har ikke lyst til at være sådan her, – nej, det er noget der er opstået i relationer, noget du har lært igennem din opvækst. Mange af vores skygger er opstået da vi var børn, de opstod via samspillet med dine søskende og især via samspillet med din mor og far, fordi de var dine primære omsorgsgivere, dem der er tæt på, de får ret stor indflydelse på os. Så hvis du har lært, at der er sider af dig selv du skal gemme væk, ved at blive skældt ud eller skamme dig ud evt. via stilhed for ting du har gjort eller ikke har gjort, så lærer vi ret hurtigt, at der er sider af mig som ikke sømmer sig, dvs. det ikke passer sig til, så det skal jeg lade være med, så der lærer vi via interaktionen med vores forældre. Vi lærer også via interaktionen med vores søskende, vi kan både lære af hvad de får anerkendelse og ros for, når man er sådan en der er sød og arbejdsom, så får man megen ros og anerkendelse, men hvis man gør sådan der, så får man ikke anerkendelsen, så måske skal jeg gemme den side af mig selv væk.

Her er det bare vigtigt at forstå, at hvis man mærker en længsel efter noget andet eller mere end det man allerede er, så er der hjælp at hente ved at lave skyggearbejde – at få hjælp af en psykoterapeut til at få kigget på det/den du ikke må være. Vi må huske at de fleste forældre har gjort det bedste de har kunnet og arbejdet videre herfra er din opgave. Det er aldrig for sent, men det kræver mod, fordybelse, nænsomhed og en god terapeut til at gå vejen sammen med dig.

Skyggerne opstår især i barndommen og i ungdommen, men vi laver skygger hele livet – vi laver skygger i grupper, det hedder kollektive skygger, fordi forestil dig i din familie, det er en lille gruppe, der er der noget I gør i den her familie og så er der noget I ikke gør. Det I ikke gør, dem I ikke er, “vi er ikke sådan nogen der..”, det er sider af Jeres personlighed som I gemmer væk. På arbejdspladsen, hvor man også er en del af en gruppe, der er der også skygger, hvor man ligesom kan sige “vi er sådan nogen der gør sådan her, og vi er i hvert fald ikke sådan nogen der gør sådan der, og vi kunne i hvert fald aldrig finde på at gøre sådan der..” dvs. heri ligger der også skygger.

Så skygger er sider af dig selv du ikke kan være med, sider af din personlighed du har gemt væk, sider du ikke tror på at du har lov at vise eller sider du har tænkt “det her giver ikke mening, for hvis jeg viser dem til verden, så bliver jeg ikke så fantastisk i andres øjne som jeg kunne være” eller hvis jeg viser det her til verden, hvis det f.eks er en lys skygge, så er der stor risiko for at jeg fejler, og jeg skal ikke fejle, så jeg spiller det sikkert, så jeg dæmper mit lys og laver lyse skygger, så der er sider af min lyse personlighed som jeg ikke træder ud i fordi jeg ikke tror på at de findes.
Så skyggen er et af de allervigtigste værktøjer at arbejde med når vi taler selvkærlighed, fordi skyggen er jo dig, altså det du gemmer væk er jo også dig, og når du tør tage dine skygger frem og du tør begynder at blive det du egentlig er, så er det jo lig med at du har givet dig selv tilladelse, at du har givet dig selv lov, og for at du kan give dig selv lov, så skal der ligesom være en tyngde og dybde i dig til dig dvs. der skal være en kærlighed til den du ér, dvs. skyggearbejde er et af de mest koncentrerede værktøjer til at arbejde med din selvkærlighed.
Når det er sagt, så er det også et af de mest koncentrerede værktøjet til at arbejde med din selvkærlighed, fordi vi går direkte ind i kernen af, hvad det er der er svært for dig. Vi går direkte ind i hvad der gør ondt og hvad du ikke kan lide og dvs. at det kræver rigtig megen mod at arbejde med dine skygger.

Nu har jeg talt rigtig meget om hvad skygger er, og du sidder måske og tænker, “hvordan finder jeg dem så?”.
En skygge er blot en projektion – det jeg ikke kan være med, det jeg ikke kan rumme inden i mig, det projicerer jeg over på andre, så når du reagerer på når andre gør noget, hvis der er nogen der er dumme, nogen der er tykke, kloge, rige, dovne, manipulerende, grådige, uintelligente, når du har en følelsesmæssig reaktion på det og du tænker “det må man ikke”, eller “det kan de ikke tillade sig” eller “sådan noget gør man ikke”, så er der en skygge på spil. Så en skygge er en projektion og projektioner finder du i relationer ved at mærke på dig selv, hvornår du reagerer på andre. Du kan reagere i en afstandtagen, hvor du siger til dig selv, eller tænker eller mærker, “ej det synes jeg er for dårligt”, eller “det gør man ikke” og “det må man ikke” eller du kan reagere i en fascination, hvor du tænker “wauu” eller “hold da op” eller “bare det var mig”. Begge sider er projektioner, begge sider er skygger, det er Jung der har talt om skyggen, han siger “skyggen, det er dit guld”. Han siger “alt guldet ligger i mørket”, og når du går ind i det her mørke, i den ene side, “det her må jeg ikke være”, så henter du dybde i din personlighed, og når du går ind i lyset af alt det du tænker, at det kan jeg ikke være, det tør jeg ikke være af frygt for at falde igennem, så henter du guld i din personlighed fordi du henter mere lys, du henter mere dybde.
En projektion er en lille smule mere kompliceret fordi det handler om hvad du sender ud fra dig, du kan jo kun reagere på andre, fordi du reagerer på det du har inde i dig, så når du reagerer på noget, så er det noget du sender ud inde fra dig, altså en oplevelse af at det må man ikke eller en oplevelse af at det må man gerne, eller det der er ikke mig muligt. Det eneste sted hvor der ikke er en projektion på spil, det er når du er helt neutral, og så kan du prøve at tænke over, hvor sjælden det reelt set er – at vi er helt neutrale i relationer – det er meget meget sjældent, at vi ikke lige laver den der “hvorfor ser hun sådan ud” eller “hvorfor gjorde hun det” eller “er hun ikke også lidt doven” eller “kommer hun ikke også tit for sent” eller hvad det nu er, og det karaktertræk du reagerer på, den egenskab du reagerer på, det er din egen skygge! Skyggen er sider af dig selv du ikke vil være med, skyggen er sider af dig, altså karaktertræk eller egenskaber, som du ikke kan se dig selv være i. Så simpelt og dog så kompliceret.