Hvorfor er det vigtigt at kende sine følelser?

Mange synes at følelser er noget møg og at følelser er slidsomme. Vi er efterhånden blevet en generation af følelsesmæssige analfabeter, hvor følelser ikke er noget vi taler om og deler med hinanden. Vi mangler et sprog for hvad vi føler.
Men det at lære om følelser, og hvordan man regulerer dem, er enormt vigtigt. Det giver en bedre livskvalitet og mindsker risikoen for at blive psykisk syg.
Vi garderer os med forsikringer i rigt mål mod materielle katastrofer, men vi investerer ikke tilsvarende i vores mentale helbred. Der er en uendelig lille chance for, at vores huse brænder ned, men det forsikrer vi os imod. I Danmark bliver ca. halvdelen af alle ægtepar skilt, men vi forsikrer os ikke imod ægteskabsbrud ved eksempelvis at lære om følelser og kommunikation.
Hjerneforskning viser, at man ikke kan træffe rationelle beslutninger, hvis man er ramt følelsesmæssigt. Det skel som vi har haft mellem rationelt og irrationelt er ikke længere så entydigt. Det ene afhænger af det andet. Eksempelvis vil en leder, der oplever at blive følelsesmæssigt afvist, inden han går ind til et møde, træffe dårligere beslutninger, end hvis han ikke har blevet afvist forinden. På samme vis ville han score lavere i en intelligenstest. Det er altså sådan, at for at kunne træffe rationelle beslutninger må vi kunne hente informationer fra vores følelser. Følelser er som informationssystemer.
Følelser er altså ikke irrationelle, men ganske logiske. Det handler om at kunne aflæse de informationer, der ligger i dem, og “knække” logikken i vore egne følelsesmæssige reaktioner. Det kan man bedre gøre, hvis man har en grundlæggende viden om følelser.
Forestil dig f.eks. at du sidder til et møde på dit arbejde og er meget optaget af samtalen med din kollega. I er uenige og midt i diskussionen rejser han sig op og forlader mødelokalet. Så bliver du måske frygtelig vred, fordi du føler, at han forsøger at undslippe diskussionen. Her kan man lære, at følelser har en tidsdimension. Der kan være både fortid, nutid og fremtid i en følelse. Og i situationen, hvor kollegaen forlader mødebordet, er det væsentligt at lokalisere, om tyngden af vredesfølelsen ligger i fortid, nutid eller fremtid.
“Lad os antage, at tyngden er i fortiden: Hver gang du diskuterede med din mor, så endte det med, at hun afviste dig ved at forlade middagsbordet eller smække med døren. Det kan betyde, at du i denne situation bliver uforholdsmæssigt vred på din kollega, der måske blot gik på toilettet eller måtte gå, fordi han fik voldsomt ondt i maven. Så selvom din vrede her kan virke irrationel, er den bestemt af en logik, hvis årsag du finder i fortiden. Ligger tyngden omvendt i fremtiden, kan vreden rejse sig voldsomt, hvis du eksempelvis er træt og nervøs, fordi du skal til eksamen i morgen. Så har du muligvis en kort lunte og overreagerer.
Tyngden i relationen kan også være i nutiden, og så handler det reelt om, at kollegaen før har anvendt den strategi at forlade et møde pludseligt for at undvige en konfrontation. Så er vreden ganske berettiget”.

Siden 1960’erne har vi vidst, at alle mennesker er født med en række universelle grundfølelser. Før det troede man, at vi mennesker var født som helt ubeskrevne tavler, men det har vist sig, at vi alle er født med et ganske veludviklet følelsesapparat, som vi orienterer og efter helt fra starten, nemlig 10 grundfølelser, som hjerneforskere, psykologer, antropologer og spædbørnsforskere verden over er enige om, er de centrale følelser, vi alle er født med: interesse, glæde, vrede, tristhed, angst, jalousi, skam, skyld, hengivenhed og afsky.
Hvad så med sorg, forelskelse og kærlighed?
Sorg er sammensat af flere af grundfølelserne, og kan give sig til udtryk i vrede, tristhed, hengivenhed, skyld, skam og jalousi. Så samme måde med kærlighed og seksualitet, der kan rumme både hengivenhed, glæde, vrede, jalousi, skyld, skam og afsky.

Forestil dig, at jeg trækker en tørresnor ind med rent vasketøj, og at denne tørresnor hedder tristhed. De stykker tøj, der hænger på den, repræsenterer hver især en oplevelse, der har gjort dig trist. Når du føler dig trist, er det denne snor, du trækker i, og du kommer i kontakt med alle de tidligere erfaringer af tristhed, du har gjort dig. Når du omvendt er glad, trækker du i den snor, hvor alle de glade minder hænger. På samme måde gælder det de øvrige grundfølelser. Den stemning du er i, afgør, hvilke minder du først får fat i. Du trækker simpelthen den snor ind, der matcher din aktuelle sindstilstand.
Ovenstående eksempel er for at vise, at følelser har deres egen hukommelse.
Det kan have stor betydning for, hvordan vi tænker om vores liv, for vores selvbillede og selvfølelse. Hvis man kun har adgang til to-tre følelser, vil det påvirke, hvordan man tænker om sig selv og sin histore i en negativ retning. Hvis du er trist og skal fortælle mig om dit liv, så vil jeg ikke få hele fortællingen om dit liv, men en fortælling, der er farvelagt af tristhed. I en terapeutisk relation kan man så arbejde med at udvide paletten af følelser, men vi burde alle arbejde med det forebyggende.

Mange har vanskeligt ved at skelne mellem følelser. Man føler sig måske urolig, men ved ikke, om det skyldes skyld, skam, jalousi eller angst. Hvis vi derimod har et sprog for, hvordan forskellige følelser er, fungerer og føles i kroppen, så kan vi bedre aflæse os selv, vore medmennesker og de situationer, vi er i, og dermed reagere mere hensigtsmæssigt.

Vi har i dag en facadekultur. Vi skal holde masken og ikke vise, hvordan vi har det, især ikke hvis vi er kede af det.
Det hænger sammen med, at der i dag er sket et skifte i, hvilke psykiske lidelser vi kæmper med. Hvor skyld tidligere har spillet en større rolle, er skammen i dag blevet mere central. Hvor skylden gør, at man føler, at man gjorde noget forkert, får skammen én til at føle, at man er forkert. Derfor har skammen den effekt, at den lægger låg på følelserne. Når man skammer sig over noget, så fremmedgør det i høj grad én fra ens følelser. På den måde får man generelt sværere ved at mærke og tale om sine følelser.

Hvorfor fylder skammen så mere i dag end tidligere?
“Vi lever i et konkurrencesamfund, er underlagt en produktionskultur samt en kultur, hvor vi hele tiden sammenligner os med andre, hvor vi skal præstere, være oplagt, altid have det godt og få tingene gjort på jobbet. Det at være lykkelig er idealet. Derfor oplever mange, at de ikke har overskud til at gå igennem en skilsmisse eller en eksistentiel krise. Vi har ikke tid til at sørge, ligge søvnløs og have det skidt. Vi orker ikke at gå på arbejde og vise, hvordan vi virkelig har det, da det opleves skamfuldt, og flere beder derfor om hjælp til at “mestre dem selv” med antidepressiver eller sovemedicin. Så kan man undgå at mærke sig selv”.

Derfor er det enormt vigtigt, at vi prioriterer at lære mere om vores følelser, så vi ikke oplever det som uoverskueligt eller skamfuldt eksempelvist at reagere følelsesmæssigt på en livskrise.
“Har vi et sprog for vores følelser, kan vi på en helt anden måde påvirke vores hverdag og afstemme vores reaktioner”.

Den østrigske psykolog Viktor E. Frankl, der efter tre år i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig grundlagde en eksistentialistisk psykoterapeutisk retning, skrev om den kraft, der ligger i at være bevidst om egne reaktioner. Måske kan vi ikke ændre den situation, vi er i, men vi kan selv bestemme, vores reaktion på den: “mellem en påvirkning og svaret på den påvirkning er der et rum. I det rum har vi magt til at vælge vores svar. I vores svar ligger muligheden for vores vækst og vores frihed”.

Derfor vil det også være oplagt at sætte følelser på skoleskemaet i folkeskolen. “Børnene skal lære de centrale følelser at kende og at kunne skelne mellem dem, og de skal vide, hvordan de føles i kroppen. De skal for eksempel lære, at en følelse som skam er positiv, hvis den er velreguleret, for så hjælper den dig til at navigere socialt og forholde dig til egne og andres grænser. Hvis du ikke kan regulere skammen, bliver du enten skamløs eller føler for megen skam”.
Det handler om at lære at læse og forstå egne og andres følelser. På den måde kan vi påvirke vores hverdag, trivsel og helbred betydeligt.

/fyllgraf♥